Hvad er Kraniosakralterapi ?
Kraniosakralterapi nedstammer fra Osteopatien og behandler nervesystemets fysiologiske stress.
Et traume behøver ikke at være en voldsom ulykke, ordet bruges her om følgerne af al uhensigtsmæssig bevægelse eller situationer som medfører ubalance i krop eller sind. Smerter eller ubalancer efter fysiske eller psykiske traumer eller vedvarende stress kan begrænse kroppens vitalitet og selvlægende formåen. Det kan være årsagen til fysiske låsninger af de strukturer som omgiver nervesystemet. Låsningerne kan forhindre kranienervernes funktion, som primært er at styre det autonome selvregulerende nervesystem. Kraniosakralterapi løsner gennem nænsomme korrigerende tryk, på de berørte områder, de spændinger og blokeringer som nedsætter funktionen. Den lette berøring som anvendes under behandlingen skaber en høj grad af tryghed.
Hvad kan behandles med Kraniosakralterapi?
Kraniosakralterapi er meget effektiv ved behandling af stress, og ryg- og nakkeproblemer, skævheder og følelsen af ikke at hænge sammen.
Alle slags traumer, fysiske, psykiske og følelsesmæssige, kan være årsagen til ubalance i nervesystemet hvilket forårsager mange forskellige symptomer som giver sig til udtryk i blandt andet:
Rygsmerter, nakke og lændesmerter, ledsmerter, hovedpine og migræne, spændinger i kæbe og tænder, astma, allergier, søvnproblemer, forstoppelse, maveproblemer, blæreproblemer, synkeproblemer, koncentrationsbesvær, depression, angst mm.
Kraniosakralterapi har vist sig også at være gavnligt på en række andre tilstande som ADHD, autisme og efter et stroke. Ligeledes også lindrende på hovedtraumer som hjernerystelse og andre fysiske traumer mod nakke, ryg eller bækken og haleben.
Kraniosakralterapi er medhjælpende til at få bedre balance i hormonsystemet, styrker immunforsvaret, stimulerer fordøjelsen og optagelsen af næringstoffer. På koncentration og indlæring ses også en forbedring.
Behandlingen forbedrer kropsholdningen, kropsbevidstheden og øger energiniveauet. Spinalvæskens cirkulation og en øget blodgennemstrømning til organer og legemsdele, forbedrer næringsoptaget samt udrensningen af hele kroppen.